5 flymysterier, du ikke vidste, du ville have opklaret

Har du nogensinde undret dig over, om et fly kan køre baglæns? Eller om vinduerne i cockpittet kan åbnes? Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg heller ikke. Men heldigvis har vi enormt nysgerrige passagerer, der stiller os alle mulige sjove spørgsmål. Nu er det tid til at få svarene på fem flymysterier, du og jeg har undret os over!

Hej KLM, kan et fly køre baglæns ved egen kraft?

Flymysterie nummer et! Jeg har set dette spørgsmål et par gange. Kan et fly køre baglæns på egen hånd, for eksempel på vej til startbanen? Interessant spørgsmål, ikke? De fleste flytyper kan køre baglæns ved hjælp af deres omvendte fremdrift. På jetfly opnås dette ved hjælp af fremdriftsenheder, der blokerer for luftstrømmen og omdirigerer den fremad. Der er flere måder at gøre dette på, men eftersom jeg ikke har studeret motorer, så vil jeg holde mig til den korte forklaring. ;)

I nogle lufthavne i USA og i militæret er det stadig almindeligt at bruge omvendt fremdrift under kørsel til og fra start-/landingsbanen. Vi benytter os dog ikke af omvendt fremdrift til denne kørsel af hensyn til miljøet (det afbrænder brændstof, masser af brændstof), og vi ønsker at minimere støjforurening (larmende motorer larmer). En såkaldt “powerback” tærer på motorerne, og den omvendte fremdrift suger alskens sager direkte ind i motorens forbrændingskammer, hvilket ikke er ideelt. Desuden tror jeg, at besætningen på jorden også sætter pris på ikke at blive blæst omkuld. Det er derfor, vi bruger proceduren med at skubbe flyene tilbage med fantastiske chauffører som Harrie og Heino. Og så er der forresten heller ikke noget bakspejl eller bip-lyd, når man bakker. ;) Bip bip bip!

Vinduesviskere? På et fly?

“Hej KLM, Måske lidt fjollet spørgsmål, men hvorfor har vinduerne i cockpittet vinduesviskere, og hvorfor kan vinduerne åbnes?”

Forruden i cockpittet har vinduesviskere af åbenlyse årsager – de tørrer vand eller sne væk! Piloterne har brug for et klart udsyn, så vinduesviskerne tørrer vand af forruden i tilfælde af, at luftstrømmen ikke klarer dette, når flyet letter eller lander. Jeg kan forestille mig, at vinduesviskerne er særligt nyttige i tilfælde, hvor et fly bydes velkomment af brandbiler, der sprøjter (sommetider farvet) vand på flyet, når det kører til eller fra start-/landingsbanen. Vinduesviskerne kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, så risikoen mindskes for at begge systemer går ned på samme tid. På en Boeing 737 har vinduesviskerne tre indstillinger: interval (6/7 bevægelser i minutter), lav (160 bevægelser) og høj (250 bevægelser). Vinduesviskere, der ikke dur, kan være årsag til, at et fly ikke kan lette, hvis der forventes tæt regn ved afgang eller landing, så de er essentielle!

Desuden er de fleste fly nu til dags dækket af en hydrofobisk (“bange for vand”) belægning på vinduerne. Denne belægning er lige så bange for vand, som jeg er for klovne. Tak, men nej tak! Belægningen påvirker regndråbers overfladespænding og danner en slags gennemsigtig film på forruden, der hjælper piloterne med at kunne se.

Halløj kaptajn, åben vinduet!

Det er ikke alle vinduer i cockpittet, der kan åbnes. For eksempel er det på en Boeing 737 kun to af de seks vinduer, der kan bevæges baglæns. Grunden til at de kan åbnes er hovedsageligt, så piloterne har en flugtrute, hvis den normale dør ikke kan bruges. Det er derfor, der også er monteret en flugtstrop over disse vinduer. Det åbne vindue giver også mulighed for at kommunikere med personalet på landjorden. Og så kan det selvfølgelig også bruges til at lukke lidt frisk luft ind (øhm, men ikke i en højde på 3000 meter, selvfølgelig!). Så de er nyttige, når flyet er på landjorden. Vinduerne er låst forsvarligt, så du skal ikke bekymre dig om, at de åbner sig, når de ikke skal det.

Sæde-ABC, så nemt som 1-2-3?

Har du nogensinde kigget grundigt på KLM’s pladsoversigter? De ser ret logiske ud, ikke? En passager undrede sig over, at der ikke var et sæde B på nogle af vores fly. Dette er rigtigt nok tilfældet på nogle af vores mindre fly med to rækker af to sæder. For eksempel findes der kun plads A og C og D og F på flytyperne Fokker 70 og Embraer 190 samt i nogle Business Class-kabiner. Grunden til dette er (ikke kun hos KLM, men mere eller mindre verden over), at plads A er genkendelig som en vinduesplads og C som en gangplads, især for personer, der flyver ofte og kender kabinernes indretning udenad. Jeg har heller aldrig set en plads I (I som i Indien), sandsynligvis fordi 11I ville være lidt forvirrende for folk og computere, tror du ikke?

Den mystiske række 13

Prøv nu at finde række 13 på en af pladsoversigterne. Hold dog ikke vejret i spænding, for vi har ikke en række 13 på nogen af vores fly. Så hvis du ser plads 13B på dit boardingkort på din flyvning på en Embraer 190, så har du et problem. Hvad er der sket med række 13? Nogle personer har en meget negativ association forbundet med dette tal, så vi har besluttet os for bare at springe det over. Sorte katte må dog gerne medbringes om bord. Bare rolig.