Hvad skyldes turbulens?

For nogle er turbulens ikke meget andet end en irriterende forstyrrelse på flyveturen. For andre er det et sandt mareridt. I alle tilfælde er det vigtigt at huske på, at turbulens sjældent er farligt, selvom det kan være meget ubehageligt. Men hvad skyldes turbulens? Og hvordan håndterer piloter det?

1. Turbulens på grund af vind

Kort sagt er vi nødt til at håndtere turbulens, hvis vi flyver igennem turbulent luft. Det er meget ligesom at styre en båd over et stormfuldt hav. Der skelnes mellem turbulens i høje luftlag og turbulens i lavere luftlag. Turbulens tæt på jorden skyldes ofte kraftig vind. Dette kan være problematisk, når flyet skal lette eller lande i stormvejr.

2. Turbulens på grund af luft, der stiger opad

I højere luftlag opstår turbulens, når luften stiger vertikalt – fra lavt til højt. Det fungerer således: Solen varmer jorden og luften over den op. Varm luft udvider sig og stiger. Dette skaber det, vi kalder optræk. Når luften stiger, falder temperaturen til dugpunktet. Hvis luften bliver ved med at stige efter dette punkt, begynder fugtpartikler at dannes, hvilket skaber skyer. Og det er en god ting, for nu kan vi se turbulensen, ikke kun igennem vinduet i cockpittet, men også på vores vejrradar.

Hvis den stigende luft dog er meget tør, opstår kondensering ikke, og så kan vi ikke se turbulens. Dette kaldes turbulens i klar luft, og det er sværere, for det kan overraske os. Vejrradaren kan heller ikke få øje på det, for der er ikke nogen fugtpartikler i luften, der kan reflektere fores radarsignaler.

Vertikale luftbevægelser stopper normalt i de højere luftlag, fordi temperaturen er meget lav, og derfor kan vi flyve i gnidningsfri luft over skyerne. Nogle gange kan kumulus-skyer dog bryde igennem til højere luftlag. Vi oplever normalt disse kumulus-skyer i tropiske områder, og vi gør vores bedste for at flyve uden om dem.

Kort sagt skal vi som regel forholde os til turbulens i de lavere luftlag i vores atmosfære. Før i tiden, inden flyene havde trykkabiner, skulle vi flyve meget lavere, hvor turbulens forekom oftere.

3. Turbulens på grund af jetstrømme

En jetstrøm er en ekstremt kraftig vind i højere luftlag, der kan nå en fart på over 300 km/t (150 knob). Disse vinde blæser som regel fra vest til øst på den nordlige halvkugle, og det er derfor, det normalt tager længere at flyve fra Amsterdam over Atlanterhavet til destinationer i Nordamerika end den anden vej rundt.

På udrejsen forsøger vi at undgå jetstrømmen, hvis vi kan, fordi den gør, at man flyver i modvind. På vejen hjem forsøger vi at udnytte medvinden så meget som muligt. Derfor kan en flyvning fra New York til Amsterdam tage op til to timer mindre end udrejsen.

Det vanskelige ved jetstrømmen er, at den pludselig kan ændre retning, hvis den støder på områder med meget højt eller lavt tryk. Der kan opstå en masse turbulens i disse såkaldte sving, der minder om sving i en kraftfuld flod.

4. Turbulens på grund af bjerge

Hvis der er kraftig vind, kan luften blive guidet opad, når den støder på højere bjerge. Dette kan skabe bølger, der kan mærkes i høje luftlag og over store distancer. Derfor opstår turbulens sommetider, når flyet passerer over en bjergkæde.

5. Turbulens forårsaget af slipstrømmen fra et fly

Der findes også en form for turbulens, der skyldes selve flyet. Denne turbulens i slipstrømmen minder om den, der kan mærkes bag et stort skib, der sejler igennem vand. Som hovedregel danner større fly kraftigere slipstrømme, og mindre fly er mere sårbare, hvis de møder en. Det er derfor, der findes regler om, hvor lang distance der mindst skal være mellem to fly.

Nu ved du, hvorfor en Boeing 737 synes  at vente i så lang tid på startbanen, efter et stort fly er lettet.

Men hvad kan piloter gøre?

Når vi forbereder os til en flyvning, kigger vi altid nøje på vejrudsigtsskemaerne. Dette giver os mulighed for at forudse, om og hvor vi kan forvente turbulens.

Under flyvningen forsøger vi at undgå enhver turbulens, vi kan se fra cockpittet eller på vores radarskærme. Vi forbliver også i kontakt med lufttrafikkontrollen og andre fly i området for at holde os opdaterede om de seneste vejrforhold.
Uundgåelig turbulens

Nogle gange gør lufttrafikbegrænsninger det umuligt for os at undgå turbulens, eller vi kan blive overrasket af turbulens, vi ikke kan se på radaren. Det er i de situationer, du bliver bedt om at spænde sikkerhedsselen og sætte dig tilbage på din plads med det samme. Hvis der er meget store bump, kan vi endda stoppe med at servicere passagererne, og så spænder kabinepersonalet sig også fast. Det er vigtigt for alles sikkerhed.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorvidt turbulens kan skade et fly. Det er næsten ingen risiko for, at det sker. Et fly er faktisk ret fleksibelt. Jeg har engang besøgt Boeingfabrikken, hvor jeg så vingen fra en 747 bøjet flere meter opad i en teststruktur, hvorefter den blev frigivet igen med et svup. Det blev gentaget igen og igen, dag efter dag, år efter år, og alt fortsatte med at være fuldstændigt intakt. Så hvis du nogensinde sidder på en vinduesplads og ser vingen bevæge sig op og ned, så skal du ikke bekymre dig; den er netop designet til at gøre sådan.

Lyder det bekendt?

Det er muligt, at du har hørt eller læst dette før. Vi har slået denne blog op i maj 2016. Så det er faktisk et genopslag. Men lad os være ærlige: Det bliver aldrig kedeligt at lære om turbulens, gør det? ;-)